3 ting du kan lave på Vestegnen på en regnvejrsdag
Det danske vejr kan være noget omskifteligt, og regnvejrsdage kan vi vist godt forvente hele året rundt. Derfor er det også lidt sjovere, når man har en plan B for, hvad feriedagene eller søndag formiddag skal gå med, når ungerne skriger, og de solstråler, du blev lovet i vejrudsigten i går, ser ud til at være draget mod varmere himmelstrøg i dag.
Men bare rolig, der er nemlig et hav af sjove ting, du kan lave indendørs, når det danske vejr ikke viser sig fra sin bedste side. Jeg har samlet mine yndlings indendørs aktiviteter på Vestegnen. Hvis du befinder dig i en anden ende af landet, kan du bruge denne guide som inspiration – for der er helt sikkert også en masse sjove indendørs aktiviteter tæt på din hjemby.
Kunst på Arken
Skal din indedag stå i kulturens tegn, så skal du da slå et smut forbi et af landets mange museer. Jeg er personligt helt forelsket i Arken. Her finder du nogle af de fedeste og mest eksperimenterende udstillinger. Arken er et museum for moderne kunst, og derfor udfordrer udstillingerne her også normerne og rammerne for, hvad kunst er og kan.
Blandt Arkens værker finder du kunst fra Danmark og Norden samt flere internationale kunstnere. Du vil hurtigt se, at der er to røde tråde i museets udstillingen – den ene stiller ind på det moderne mennesket og dets eksistens, mens den anden fokuserer på og udfordrer kunstbegrebet i sig selv gennem nye materialer, medier og former. Hvis regnen siler ned udenfor, er Arken et sted, hvor jeg i hvert fald nemt kan slå en del timer ihjel.
Shop amok i Glostrup Shoppingcenter
Regn og gråvejr er vel egentlig den bedste undskyldning for at gå shop-amok. Her kommer shoppingcentret virkelig til sin fulde ret. I Glostrup Shoppingcenter kan du vandre rundt tørfodet, mens du går på jagt efter sæsonens trends. Hvis du har de små under armen, kan du tjekke Glostrup Shoppingcenters kalender ud, der hele tiden opdateres med skønne events for både store og små.
Du kan også sætte dig på en af Glostrup Shoppingcenters hyggelige cafeer og nyde en lækker frokost eller tiltrængt kop kaffe. Tag hele familien med og få klaret alle indkøbene til dig og resten af familien, eller lad dig inspirere af de smukke varer, der fylder vinduerne og hylderne i alle butikkerne.
Tag et smut i Atlas biograferne
Regnvejr og biograftur hører unægteligt sammen, for der er intet bedre end at synke ned i de bløde sæder i en mørk biograf med en stor popcorn under armen og lade sig fortrylle. Her kan du bare give slip på verden udenfor og lade dig rive med i, hvad end der udspiller sig oppe på den store skærm.
Om det skal være en actionfilm, en der får tårerne til at trille ned ad kinderne, eller en hvor de mindste også kan være med er op til dig. I Atlas biograferne finder du de største og blødeste sæder, der giver dig muligheden for at forsvinde helt ind i filmen og mørket. Så tag et kig på programmet, se hvor den næste stor Hollywood-produktion spiller og tag afsted.