Tag på eventyr i Tanzania
(Billede: Serengeti-sletten)
Tanzania er med rette kendt som en af de bedste safari destinationer i verden, og her ligger to af Afrikas mest kendte og populære naturområder, der besøges årligt af safari entusiaster, Serengeti National Park og Ngorongoro-krateret. Begge områder er desuden på UNESCO’s liste over verdenskulturarv.
Rejsen til Tanzania byder på masser af spændende eventyr med vilde safariture, trekking, bjergbestigning – og endda også badeferie på en solrig og eksotisk ø. Her i Tanzania kan man virkelig få en mindeværdig drømmerejse. I denne artikel har vi samlet nogle af de bedste steder at besøge i Tanzania, inspireret af SafariTanzania.dk.
Læs også: Ø-eventyr i Filippinerne
Oplevelser i Tanzania
Hvad enten du gerne vil på en spændende safaritur med en guide og muligheden for at fotografere det spektakulære dyreliv, trekke dybt ind i junglen, interagere med Masai-stammerne, solbade på stranden eller tage en kold og forfriskende dukkert – Tanzania har det hele linet op til dig.
Safari
Der er et utal af muligheder for safari i Tanzania. Ikke alene har landet en aldeles unik og fantastisk natur, det anslås også til at have verdens største koncentration af vildt dyreliv, med sine 16 nationalparker og i omegnen af 40 naturreservater. Alle nationalparkerne i Tanzania har hver deres egne særpræg. Man kan tage på safari i næsten hele Tanzania, men de meste oplagte safari destinationer i landet er i det nordøstlige hjørne af Tanzania.
Serengeti National Park med titlen som en af de bedste safari endemål i Tanzania byder på en særdeles varieret natur og dyreliv. Her finder du Serengeti-sletten, som er verdenskendt for den store årlige migration – gnuernes vandring. Du får hér muligheden for at se millionvis af gnuer, zebraer og gazeller samt alle andre klassiske safaridyr. Det er ligeledes hér, at du kan opleve den ægte ‘The Big Five’. Serengeti-sletten er nemlig et af de få steder, der er levested for det sjældne sorte næsehorn.
Du kan også besøge det kæmpemæssige Ngorongoro-krater i Tanzania, hvilket er et mikrokosmos af Afrikas vilde dyr. Ngorongoro-krateret grænser op til Serengeti-sletten og er et område, der dækker en sammensunket vulkan med en diameter på 14 kilometer. Det estimeres, at hele 20.000 pattedyr holder sig til i Ngorongoro-krateret. En undtagelse er giraffen, som med sine lange ben ikke evner at komme ned af de stejle sider.
Ud over Serengeti National Park kan du også besøge andre kendte nationalparker i Tanzania, med muligheden for anderledes og eventyrlige safari oplevelser. Eksempelvis kan du besøge Tarangire National Park, som især er berømt for sit enorme antal af elefanter. Eller du kan tage til Lake Manyara og opleve noget så sjældent som træklatrende løver. Vil du opleve vilde chimpanser på tæt hold, kan du også gøre dette på Mahale eller Gombe National Park i den nordvestlige del af Tanzania.
Bjergbestigning
I Tanzania har du også muligheden på at trekke op ad Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. Bjerget er et prægtigt syn både fra landjorden, og hvis man er en af dem, der bestiger det. På toppen af Kilimanjaro er der desuden en helt exceptionel udsigt over landskaberne nedenunder.
Det unikke ved Kilimanjaro er, at bjerget er dækket af fem klimazoner, hvilket viser sig i de meget forskellige omgivelser, efterhånden som man bevæger sig op ad bjerget. Ved foden af Kilimanjaro befinder man sig i en regnskov, og helt anderledes er landskabet mod toppen af bjerget, hvor du går gennem stenørkenen for at komme op til kraterranden, omgivet af gletschere.
Bestigning af Kilimanjaro giver en absolut speciel oplevelse, med muligheden for at opleve vidt forskellige naturfænomener og mange endemiske flora og fauna. Det kan helt klart anbefales til alle de eventyrlystne rejsende derude.
Eksotisk badeferie
På en rejse til Tanzania har du muligheden for at kombinere safari med en afslappende strandferie på Zanzibar – en tropisk ø beliggende i Det Indiske Ocean, lige ud for Tanzanias østkyst. Dette danner et fantastisk grundlag for en frodig natur og et smukt landskab. I Zanzibar findes pudderhvide sandstrande og krystalklart, azurblåt hav, hvilket er ideelt til en badeferie.
Med en beliggenhed ikke langt fra Ækvator, er Zanzibar solrig og varm hele året, og med mindre mellemrum bliver den varme luft frisket op af de mange små briser fra havet. På Zanzibar har du muligheden for solbadning på stranden, dykning og opleve fantastiske koralrev – samt muligheden for at svømme med vilde delfiner!
Bedste rejsetidspunkt: Nord Tanzania: Fra januar til marts, hvor over en million dyr migrerer mod syd over Serengeti-sletten. Syd Tanzania: Fra juni til oktober.