JustArrived.dk

  • Ferie
  • Flyrejse
  • Hotelophold
  • Afbudsrejser

Guide til en krydstogtsferie

  • 2. september 2015

krydstogt

Et krydstogt er en populær form for ferie. Det særlige tiltrækkende ved krydstogter er blandt andet følelsen af, at man er på en slags opdagelsesrejse til søs – et sejleeventyr, som der er skrevet om i romaner og bøger. Derudover er den luksus, som man normalt forbinder med en krydstogtsferie særligt lokkende. Man sejler om natten, og næste morgen vågner man op til en ny spændende destination. Hver dag på et krydstogt er et eventyr.

Hvis du har længe gået og overvejet at tage på et krydstogt, men ikke rigtig kan komme i gang, fordi der er mange ting, du stadig er i tvivl om med hensyn til en krydstogtsferie, har vi her samlet gode råd om krydstogter til dig. Derefter kan du bare springe ud i det og få afløb for din eventyrlyst.

Læs også: Få den ultimative strandferie på disse tre thailandske øer

Hvor kan man komme på krydstogt?

Man kan komme på et krydstogt stort set i alle verdens have og floder, som har grænser til flere forskellige lande. Man kan eksempelvis vælge at tage på et krydstogt i det Caribiske Hav eller floden Nilen, hvis man vil opleve varme eksotiske destinationer. Eller man komme på krydstogt i Antarktis og opleve store isgletsjere, nordlys og den unikke polarnatur. Det er kun din fantasi, som sætter grænser for, hvilken destination du skal vælge at tage på et krydstogt til.

Hvad kan man opleve ombord?

På et krydstogt er der typisk stillet mange faciliteter til din rådighed. Normalt er der i skibet et poolområde, legeland til børn, spa, biograf, butikker med toldfrie varer, natklubber, barer, caféer og flere restauranter. På en længere krydstogt er der også arrangementer og aktiviteter planlagt dag for dag, som man kan være med til. Det kan for eksempel være en speciel sceneoptræden, cocktail party, madlavningskursus, malerkursus osv.

Man kan altid følge med i, hvad der sker på krydstogtskibet via folderen, som bliver udleveret til alle kahytter. Her finder man alle infomationer om alle faciliteter og aktiviteter om bord, tidrummet for “landgang” samt ture, som tilbydes på land.

Hvornår skal man bestille rejsen og hvad er prisen?

Det eneste, du skal sørge for, er at komme i gang med at undersøge og bestille din rejse i god tid, da der plejer at være mange om udbuddet, specielt til de populære destinationer. Et krydstogt er af flere størrelser og løber normalt op til flere dage til uger og endda måneder, og selvfølgelig er prisen også varierende, afhængig af længden på turen.

Kahytterne fås også i forskellige størrelser, og her er der store forskelle på prisen. Jo dyrere, jo mere luksus får du. Priserne på et krydstogt er også sæsonbetingede, hvilket betyder, at prisen er væsentlig billigere i lavsæson end i højsæson. Derfor skal du sørge for at planlægge din rejse bedst muligt og undersøge en del ting i forvejen, så du får den bedste krydstogtsferie til dit budget.

Er alt inkluderet i prisen?

Det er svært at sige, om alt er inkluderet i prisen, da det varierer meget fra krydstogt til krydstogt, derfor er det bedst at læse vejledningen grundigt igennem før bestilling. På de fleste krydstogter er alle faciliteter såsom pool, biograf og enkelte måltider ombord medregnet i prisen.

Dog findes der også krydstogter, særligt de lidt billigere, som opkræver ekstra ved brug af faciliteterne ombord. Hvis man selv vil vælge restaurant, når man skal spise, har man også mulighed for det. Dog er det som regel lidt dyrere, end hvis man vælger det som inkluderet i prisen.

Man kan endvidere tilkøbe guidet ture på de forskellige destinationer, man ankommer til. Dette kan man både bestille sammen med rejsen eller købe ombord ved skibets informationscenter.

Hvad med dresscode?

I dag findes der ikke helt de samme strenge krav til dresscode på krydstogter. Stilen på de fleste krydstogtskibe er derfor blevet mere moderne og afslappet, dog findes der stadig en dresscode ved særlige arrangementer om bord som eksempelvis ved Kaptajnens Cocktail Party. På informationsfolderen vil der være beskrevet, hvilken dresscode der er til forskellige arrangementer. Disse kan være casual, elegant/sports casual, informal og formal, og de dækker over:

Casual: Lyse bukser og en T-shirt. Shorts er ikke tilladt.
Elegant/sports casual: Samme som casual, bare med jakke, og slips er ikke påkrævet.
Informal: Jakke uden slips og pæne bukser. Damerne skal have kjoler på.
Formal: Jakkesæt eller smoking. Damerne skal have cocktailkjoler på.

Ved sygdom

I tilfælde af at du bliver syg ombord, er der mulighed for omgående behandling med læger, som er med ombord på alle krydstogtskibe. Dog kommer du kommer til at betale ekstra for den modtagne behandling. Derfor er det en god idé, at du tegner en god rejseforsikring inden afrejsen.

Kommentarer

    Læs også...

  • Badeferie skal kombineres med bæredygtig turisme 7. maj 2014
  • Udskift flysædet med eget fly-værelse 20. april 2014
  • Oplev Paris – Byen med 30 millioner turister om året 9. december 2015
  • Derfor bør du trekke i Nepals bjerglandskab Trekking i Nepal 28. februar 2019
  • Seneste artikler

    • Tjen penge hjemmefra, så du kan komme væk hjemmefra28. juni 2021
    • 7 gode råd til dig, der rejser alene med dit barn26. februar 2021
    • Vandreture og trekkingturePrøv kræfter med en vandre- eller trekkingtur20. januar 2021
    • Person med rød paraply i regnvejr3 ting du kan lave på Vestegnen på en regnvejrsdag20. august 2020
    • Find ud af hvilken solcreme der er bedst i testDerfor skal du bruge solcreme hver dag30. juli 2020
    • Arbejd hjemmefra i udlandetFå råd til den rejse du ønsker24. juni 2020
    • Find de bedste spisesteder på Nørrebro5 spisesteder på Nørrebro du skal kende2. juni 2020
    • Der er mange gode steder at shoppe i Aalborg3 steder du skal shoppe i Aalborg22. oktober 2019
    • Hvis du skal på shoppingtur i Århus, er shoppingcentret CityVest et besøg værdHer finder du de populære shoppinggader i Aarhus21. oktober 2019
    • Packraft i Norge er en god måde at udfordre sig selv påPrøv noget nyt med packrafting i Norge26. juli 2019
  • Find os på Facebook

© Copyright 2014 - JustArrived.dk