Derfor er København Europas bedste krydstogthavn
København er netop blevet kåret til årets bedste krydstogthavn i Europa, blandt andet på grund af byens gode faciliteter og gode service. Prisen blev uddelt på en international krydstogtmesse i Barcelona, hvor 12 eksperter og krydstogtchefer blev enige om at give prisen “Cruise Port of the Year” til København.
Foruden København var havnene i Istanbul og Tallinn også nomineret, men Danmark vandt på deres tre nye terminaler og det faktum, at panelet vurderede København til at være en spændende krydstogtby.
Andt Møller Pedersen, Københavns Havns krydstogtdirektør, tog imod prisen i Barcelona. Han er stolt af den anerkendelse verden har givet havnen og dens samarbejdspartneres hårde arbejde på at blive en god havn.
“Vi høster nu resultatet af vore store investeringer i at forbedre forhold for rederier og passagerer med en ny kaj og tre nye terminaler. 2014 sæsonen, som snart er forbi, er vi kommet flot igennem. Selv kritikken af trafikforholdene i begyndelsen af sæsonen ser ud til at være glemt af vore kunder,” siger han til standby.dk.










