Tag med på en spirituel rejse til Machu Picchu i Peru

Der en en hel speciel grund til at besøge Peru i Sydamerika. De smukke og frodige Andesbjerge gemmer på tusindvis af hemmeligheder – en af dem er Machu Picchu: Den betagende gamle inkaby, som er en af verdens syv vidundere. Den velbevarede by er en sand historisk skat, som vil føre dig tilbage i tiden til mødet med inkaernes historie og kultur.
Peru er Sydamerikas perle, beliggende ved foden af Andesbjergene, og byder på alt hvad hjertet begærer: En unik og fantastisk natur, smukke historiske seværdigheder samt en rig og farverig kultur. Her findes der altså alt til den eventyrlystne rejsende, og hvis man besøger Peru, skal man helst tage på en trekkingtur i inkaernes fodspor til Machu Picchu.
Vandringen på Inkastien, som fører til Machu Picchu
Man kan tage til Machu Picchu via Inkastien, som en af mulighederne. Inka-trail er en sti delvis belagt med sten, som dækker store dele af Sydamerika. Et spor løber eksempelvis fra Ecuador i nord til Chile i syd. Alt i alt er der omkring 40.000 kilometer lange spor – alle sammen bygget af inkaerne. Inkastien, som fører til Machu Picchu i Peru, er ca. 45 kilometer lang i alt.
Tager man på denne trekkingtur til Machu Picchu, vil man helt sikkert ikke fortryde det. Stien er en strækning i Andesbjergene, som befinder sig i omkring 2.000-4.000 meters højde. Turen er en ganske enkelt enestående og eventyrlig oplevelse, hvor man kommer igennem små landsbyer ved den første del af turen, smukke grønne dale og tætte tågeskove med udsigt til de sneklædte bjergtoppe hele vejen.

Man kan selvfølgelig ikke tage hele turen på en dag, så det kræver lidt planlægning inden afrejsen. Turen skal deles op, så man eksempelvis går ca. 10-12 kilometer om dagen og overnatter i telt ude i naturen. Vandringen kan være ret hårdt nogle gange, især når stien går meget stejlt opad, derfor skal man være i nogenlunde god form for at kunne klare turen.
Til turen skal man pakke alt med fra telt, liggeunderlag, soveposer og mad. Typisk har man lokale bærere og kokke med, så man kan blive guidet igennem på bedste vis. Der skal pakkes nok mad med, og al maden skal bæres hele vejen, for der er ingen byer undervejs på sporet efter den første dag. I de to første dage af trekket er der muligheder for at købe sodavand og slik, men derefter må man vente, til man kommer frem til Machu Picchu.
Om dagen er der dejlig varm luft, hvorimod temperaturen falder drastisk til minusgrader, når mørket falder på. Til gengæld er der frisk luft og ren ilt i rigelige mængder. Natten er en kold fornøjelse, der får soveposen til at lokke ualmindeligt meget. Derfor skal man pakke tøj med til begge slags vejr. Sammenlagt kan vandreturen tage op til 3-4 dage, men det er absolut det hele værd i sidste ende. Synet af det imponerende inkarige, Machu Picchu, som møder dig ved turens ende, er uden tvivl den ultimative belønning for den lange og hårde trekkingtur.
Læs også: De græske byer, der er et besøg værd
Dette kan du forvente at opleve i Machu Picchu

Der er utrolig mange seværdigheder og fantastiske indtryk i Machu Picchu. Den velbevarede præ-columbianske by består af forhistoriske smukke ruiner, som vil tryllebinde enhver besøgende på stedet. Du skal endelig tage dig god tid til at udforske hele området, når du ankommer til stedet.
Machu Picchu har en beliggenhed i 2.430 meters højde oppe i Andesbjergene og ca. 80 km fra Cusco i det sydlige Peru. Den forhistoriske by er omkranset af bjergtoppe og grønne dal, badet i tågedis. Der hersker en speciel mystik i området, da det ligger imellem skyerne og skjult fra omverdenen. Det er en helt ekseptionel følelse at stå midt i ruinerne og kigge ud til den fantastiske udsigt – en oplevelse, som du helt sikkert ikke vil glemme.
Hvis du vil høre lidt mere om Machu Picchus historie, er det en god idé at tage på en rundtur med en guide, som kan vise dig og fortælle lidt om de vigtigste historiske levn på stedet. Hvis du derimod vil gå rundt på egen hånd, er det en god idé, at du inden afrejsen har læst lidt om områdets historie, så du kan få mest ud af turen. Som noget helt særligt, skal du ikke gå glip af den legendariske solopgang, som kan ses helt tidligt om morgen fra solporten, som er indgangen til riget.

Du kan læse mere om, hvad du kan opleve i Peru på www.peru-rejsen.dk.










