JustArrived.dk

  • Ferie
  • Flyrejse
  • Hotelophold
  • Afbudsrejser

Eksotiske rejsemål, lidt ud over det sædvanlige

  • 13. oktober 2013

cape tribulation

(Billede: Cape Tribulation, Australien)

Flere og flere danskere vælger at tage på ferie i februar, og for langt de fleste er det sol, palmer, hvide strande og det blå hav, der trækker. Der er også en del danskere, der vælger at tage på aktive ferier såsom en safari rejse, bjergbestigning eller trekking i junglen. Kunne du også tænke dig at tage på en badeferie til et fjernt og eksotisk sted i februar, kan du læse denne artikel for inspiration til de mest eksotiske rejsemål, samlet af Lonely Planet.


Læs også: Verdens bedste strande til din drøm

Atiu, Cookøerne

Cookøerne er en øgruppe og et selvstyrende territorium under New Zealand, beliggende ude midt i det sydlige Stillehav. Øerne er altid solrige, strandene kridhvide og pyntet med svajende palmer og havet azurblåt. Det er det perfekte sted for en afslappende drømmeferie. Cookøerne består af mange frodige tropiske øer, som byder på stort set alt, hvad hjertet begærer. Som noget helt specielt er øen Atiu en kende mere eksotisk end resten, da man her kan tage på trekking i den tætte jungle på øen, hvor man kan udforske de mange flotte kalkstenshuler.

Rangiroa, Fransk Polynesien

Fransk Polynesien er et oversøisk fransk territorium, som består af 118 øer i Polynesien i det sydøstlige Stillehav. Her finder du også massevis af fantastiske tropiske strande med krystalklart vand, flotte palmer, eksotiske laguner og charmerende øboer. Øen Rangiroa er noget mere ukendt end de andre øer i Fransk Polynesien, men den er ikke desto mindre en atol uden sammenligning. Du kommer ikke længere væk fra civilisationen end Rangiroa. De fleste tager hertil for at dykke i de mange fantastiske koralrev i havet, nyde en cocktail på stranden og svømme i den store lagune på øen.

Kuna Yala, Panama

kuna yala

Panama er et land i Mellemamerika, hvis kyster er fyldt med fredelige strande og små eksotiske øer. De små øer Kuna Yala, også kendt som San Blas-øerne, byder på en yderst afslappende strandferie, langt væk fra charterturismens områder. Her er der ingen store hoteller til at ødelægge freden og udsigten. Masseturismen har endnu ikke nået øerne, fordi der er vedtaget en række love, som skal beskytte øerne. Øerne er prydet af en masser palmetræer, hytter med stråtag, hvide strande og de absolut smukkeste udsigter.

Cape Tribulation, Australien

Cape Tribulation er en region i Queensland, Australien, og byder på alt fra frodig regnskov til kilometervis af kridhvide strande ved kysten. Regnskoven dækker over det meste af regionen og strækker sig helt ud til vandkanten. Ferien her indeholder mange spændende aktiviteter såsom snorkling og dykning i mange fantastiske koralrev, trekking i skoven med mulighed for at opleve det vilde eksotiske dyre- og planteliv og vandring i et strålende fjeldlandskab. Derudover ligger det verdensberømte koralrev Great Barrier Reef kun 40 minutter sejlads herfra.

Gili Islands, Indonesien

gili

Ud for Lomboks nordvestlige kyst ligger 3 små koraløer, de såkaldte Gili Islands, omgivet af store koralrev. Gili Trawangan er den største af øerne og byder på alt, hvad du kan ønske dig: turkisblåt hav, hvide sandstrande, svajende palmer, koralrev med kæmpe muslinger og fisk i alle regnbuens farver, som inviterer til spændende dykning og snorkling. Der findes ingen motoriserede køretøjer på øerne, så valget står imellem at gå, cykle eller tage en af de små hestevogne. Mere charmerende kan det vist ikke blive. Gili Islands skal besøges af dig, der ønsker en yderst afslappende ferie i smukke tropiske omgivelser.

Kap Verde

Kap Verde er en øgruppe i Atlanten, beliggende ca. 500 km ud for Afrikas vestkyst. Denne vulkanske øgruppe har længe været et mysterium for omverdenen, men nu begynder turisterne at strømme dertil. Foreløbig er en stor del af kystlinjens flotte strande dog stadig uberørte af turistindustrien. Kap Verde er en dejlig kombination af vestafrikansk charme og portugisisk kultur fra kolonitiden. Naturen på øerne er også meget varieret og består af alt fra tropiske regnskove og vulkaner til fredelige strande. På øerne vil du også møde unikke endemiske dyr.

Fernando De Noronha, Brasilien

Fernando

Fernando de Noronha er en brasiliansk øgruppe i Atlanl terhavet, der består af 21 mindre øer af vulkansk oprindelse. Øerne er desuden med på UNESCOs Verdensarvsliste. Denne øgruppe er berømt for sine dyrkningsmuligheder, hvor du blandt andet kan svømme med delfiner, opleve et skibsvrag og fantastisk koralrev med farvestrålende tropiske koraller og fisk. Der findes ikke så mange faciliteter på øerne, da øgruppen er beskyttet fra masseturismen. Så her kan du få en rolig ferie i naturskønne omgivelser.

Lalomanu, Samoa

Lalomanu er en lille kystby beliggende på den øen Upolu i Samoa, en øgruppe og land midt i det sydlige stillehav. Den flotteste strand i Samoa ligger her i byen, og hedder Lalomanu Beach. Stranden er blandt andet kendt for sine charmerende resorter, Litia Sini Beach Resort og Taufua Beach Fales, som er drevet af lokale. Her kan du blandt andet bo i hytter uden tag, altså sove under åben himmel. Derudover har stranden flere laguner og koralrev, hvor du kan tage på snorkling i tropiske omgivelser i særklasse. Du kan også besøge den smukkeste kristen kirke i Samoa her i byens centrum. Her på stranden kan du også opleve den bedste udsigt i Samoa. Solnedgangene her er absolut de mest fantastiske, der findes, og må bare opleves.

San Andrés y Providencia, Columbia

columbia

San Andrés y Providencia er en provins i Colombia og består af flere øer og skærgårde. Øgruppen er beliggende ca. 775 km. nord for Colombias kyst. Denne paradis-øgruppe skal besøges af dig, der ønsker at tilføje lidt caribisk smag på din eksotiske ferie. Her finder du alt fra dejlige og smukke strande, til fantastiske bugter og flotte grotter – alt dette kombineret med hyggelige reggae barer, rom og lækre cocktails, som sørger for den rette stemning.

Tulum, Mexico

Tulum er en præcolumbiansk mayaby, beliggende i Mexico på Yucatán-halvøens vestkyst. Byen ligger på en høj kridtklint over det Caribiske Hav. På Tulum findes en af verdens bedste strande, der strækker sig over syv kilometer med kridhvidt sand og perfekt turkisblåt vand. Her kan du få en unik strandferie i den smukke natur kombineret med historisk præg. Som et must på ferien til Tulum, skal du tage ud og se de spektakulære Maya-ruiner i byen.

Kommentarer

    Læs også...

  • Få en usædvanlig oplevelse på den gådefulde Påskeø 17. januar 2014
  • Få det vildeste jungle-eventyr på Borneo 19. marts 2015
  • Turister flokkes om at følge i Forbrydelsens fodspor 1. juli 2015
  • Guide til en krydstogtsferie 2. september 2015
  • Seneste artikler

    • Hvilken type ferie skal du tage på?Har du styr på de forskellige ferieformer?24. januar 2019
    • 5 gode råd når du rejser med Airbnb25. januar 2016
    • Kender du reglerne for vinterdæk i Sverige?5. januar 2016
    • Oplev Paris – Byen med 30 millioner turister om året9. december 2015
    • Tag på eventyr i Tanzania11. oktober 2015
    • Danske gæster går efter gratis morgenmad24. september 2015
    • Guide til en krydstogtsferie2. september 2015
    • Asiens fantastiske gemte skatte13. august 2015
    • Om at være Tanzarist24. juli 2015
    • Turister flokkes om at følge i Forbrydelsens fodspor1. juli 2015
  • Find os på Facebook

© Copyright 2014 - JustArrived.dk