JustArrived.dk

  • Ferie
  • Flyrejse
  • Hotelophold
  • Afbudsrejser

Danske gæster går efter gratis morgenmad

  • 24. september 2015

Morgenmad

Træningsfaciliteter, wellness, gratis Wi-Fi, online check ud og lignende tilbud er slet ikke så vigtige for danskerne, som mange hoteller måske tror. Det vi danskere først og fremmest ønsker os af et hotel, foruden en seng at sove i, er gratis morgenmad.

Nordens største hotelkæde, Scandic, har netop lavet en undersøgelse for at finde ud af, hvilke goder de danske hotelgæster sætter højest. Overraskende nok svarede danskerne, at det især er den gratis morgenmad som mange hoteller tilbyder, som de går efter. Hele syv ud af ti danskere svarede således, at de gerne vil have morgenmaden inkluderet i værelsesprisen, når de er på ferie.

”I Danmark har vi en helt anden morgenmadstradition, end man har i mange andre lande. Herhjemme er de fleste jo opvokset med parolen om, at morgenmaden er dagens vigtigste måltid. Det gør sig også gældende på hotelopholdet, så vi er godt rustet til dagens program,” siger Scandics salgs- og marketingdirektør Casper Puggaard.

Vi foretrækker de danske hotellers morgenmad

Det er dog ikke alle morgenmadsbuffeter danskerne er udelt begejstrede for. Faktisk viser Scandics undersøgelse, at mere end hver fjerde dansker foretrækker morgenmaden på danske hoteller, fremfor på de udenlandske. En af grundene til den danske favoritisering er, at danskerne generelt føler én stor mangel i udenlandske morgenmadsbuffeter: Der mangler rugbrød. Knap hver tredje dansker i undersøgelsen melder nemlig, at de savner rugbrødet på morgenbordet.

”Hos Scandic oplever vi, at danskerne har godt bagværk og friskbrygget kaffe som nogle af deres klare favoritter, når det kommer til indholdet af morgenbordet. Derfor har vi i år haft fokus på vores nye morgenbrød heriblandt to slags rugbrød, som vi har testet blandt 250 gæster på hoteller over hele landet. Og hele 92 % af gæsterne oplevede en forbedring med det nye morgenbrød,” siger Casper Puggaard.

Dog er der også nogle nationale forskelle på, hvilke dele af morgenmadsbuffeten vi danskere går efter. For eksempel mener hver fjerde københavner, at crossianten er en af de vigtigste morgenmadsprodukter, mens kun hver 10. nordjyde er enig i denne mening.

FAKTABOKS
70 % af danskerne svarer, at de især prioriterer gratis morgenmad,
når de booker hotel.
27 % svarer, at morgenmaden på danske hoteller er bedre
end i udlandet.
30 % svarer, at de primært savner rugbrød, når de spiser
morgenmad på udenlandske hoteller.
37 % af de 56-75-årige savner rugbrøddet, når de spiser
morgenmad i udlandet.
36 % af de 18-35-årige savner frisk mælk, når de spiser
morgenmad i udlandet.
Brød (78 %), frisk kaffe og te (71 %), juice (65 %), æg (64 %),
frugt og grønt (61 %) og ost (58 %) er danskernes foretrukne
morgenmadsprodukter, når de spiser på hotel.
For 25 % af københavnerne er croissanten en af de vigtigste
fødevarer på hotellets morgenbord, mens kun 9 % af nordjyderne
er enige.

Kommentarer

    Læs også...

  • Check in på luksushotellet i Seoul 21. februar 2015
  • Danskerne vil have all-inclusive i deres efterårsferie 29. marts 2014
  • Oplev Paris – Byen med 30 millioner turister om året 9. december 2015
  • Seneste artikler

    • Tjen penge hjemmefra, så du kan komme væk hjemmefra28. juni 2021
    • 7 gode råd til dig, der rejser alene med dit barn26. februar 2021
    • Vandreture og trekkingturePrøv kræfter med en vandre- eller trekkingtur20. januar 2021
    • Person med rød paraply i regnvejr3 ting du kan lave på Vestegnen på en regnvejrsdag20. august 2020
    • Find ud af hvilken solcreme der er bedst i testDerfor skal du bruge solcreme hver dag30. juli 2020
    • Arbejd hjemmefra i udlandetFå råd til den rejse du ønsker24. juni 2020
    • Find de bedste spisesteder på Nørrebro5 spisesteder på Nørrebro du skal kende2. juni 2020
    • Der er mange gode steder at shoppe i Aalborg3 steder du skal shoppe i Aalborg22. oktober 2019
    • Hvis du skal på shoppingtur i Århus, er shoppingcentret CityVest et besøg værdHer finder du de populære shoppinggader i Aarhus21. oktober 2019
    • Packraft i Norge er en god måde at udfordre sig selv påPrøv noget nyt med packrafting i Norge26. juli 2019
  • Find os på Facebook

© Copyright 2014 - JustArrived.dk