JustArrived.dk

  • Ferie
  • Flyrejse
  • Hotelophold
  • Afbudsrejser

Få en fed studietur til Barcelona

  • 22. maj 2015

barcelona1
Det kan nogle gange være svært for en lærer at finde ud af, hvor studieturen skal gå hen. Det skal selvfølgelig være et sted, som både er spændende og som indeholder mange muligheder for kulturel læring. Dertil er Barcelona, som er hovedstaden i den spanske region Catalonien, en oplagt mulighed.

Barcelona er fyldt med kulturelle museer, historiske bygninger, kunst, og ikke mindst findes der i byen et af Europas bedst bevarede middelalderkvarterer, Barri Gòtic. Desuden er byen smukt placeret ved Middelhavet med et særdeles godt klima, som vil behage både lærer og elever. Derudover findes der et hav af muligheder for spændende udflugter og aktiviteter for eleverne.

Læs også: De græske øer, der er et besøg værd

Hvorfor skal man tage på en studietur til Barcelona?

Barcelona har ca. 1.7 millioner indbyggere, og byen har eksisteret i over 2000 år. Med sin energi og hektiske liv fungerer Barcelona i dag som en magnet for de progressive tiltag i det spanske samfund, og byen tiltrækker store mængder af turister årligt. Med sin lange og livlige historie i det europæiske kontinent, indeholder byen alt fra romerske ruiner, historiske bykvarterer til moderne kunst og farverige arkitekturer.

Barcelona fejrede sin sande guldalder i løbet af den gotiske periode i 1200-tallet til 1400-tallet, derfor kan man finde mange gotiske arkitektoniske skatte i byen såsom store boliger, offentlige kontorer og kirker. Selv den største katedral i Barcelona er bygget i gotisk stil. Dermed byder byen på masser af læring og et hav af seværdigheder.

Det er også relativt nemt at komme rundt i byen, hvor man kan benytte sig af den offentlige transport såsom busser og metroen, som kører med korte intervaller. Man kan også sagtens selv komme rundt på gå-ben.

la rambla

En stor del af oplevelsen på en studietur er det faglige aspekt, men for at sikre den mest tilfredsstillende studietur for eleverne er det sociale aspekt også vigtigt at have med. I Barcelona findes der muligheder for begge dele. Blandt andet er byens berømte boulevard, La Rambla, et oplagt valg for en udflugt for eleverne. Her er fyldt med små butikker, kræmmermarkeder, hvor man virkelig kan gøre et fund.

Derudover findes der masser af muligheder for shopping i Barcelona, hvor man kan finde alt fra mærkevarer til lokale varer. Der findes naturligvis et utal af spisesteder i Barcelona, som serverer udsøgte spanske retter. Man kan også arrangere sjove udflugter til stranden og andre spændende steder i byen såsom chokolademuseet, som med garanti vil glæde eleverne.

Hvad skal man opleve i Barcelona?

Når man tager på en studietur til Barcelona er der en række ting, som man skal se. Først og fremmest skal man opleve Antonio Gaudis flotte kirke, La Segrada Familia. Man kan få en guidet tur på stedet, så eleverne virkelig får et godt indsigt i kirkens historie og fantastiske arkitektur og udsmykninger.

Dernæst kan man tage en smuttur til Park Güell, også anlagt af Gaudi mellem 1900 og 1914. Det er en storslået og eventyrlig park inspireret af gamle fortællinger og fabler. Parken er pyntet med sære og smukke skulpturer af fabeldyr og bygninger, som symboliserer heksens og børnenes hus fra eventyret om Hans og Grete.

barcelona

På platformen ovenfor parken anlagde Gaudi en bænk, som efter sigende er verdens længste bænk, med udsmykninger i farverige keramik og mosaikker, og med form som en kæmpe bugtet slange, hvorfra man kan nyde den sublime udsigt over Gràcia og resten af Barcelona. Denne specielle park er en sand kunstnerisk skat, der både er excentrisk og betagende på én gang.

En studietur til Barcelona bør også inkludere et besøg i middelalderkvarteret, Barri Gòtic. Her findes alt hvad man kunne ønske sig af muligheder for historisk og kulturel læring. Bydelen er fyldt med gotiske arkitekturer og kunst, smalle og snørklede gader, kirker, altre osv. I denne bydel ligger også Barcelonas bymuseum, hvilket bestemt er et besøg værd. Museets kælder er specielt flot. Dér man kan opleve mange flotte romerske ruiner, mens man går på en gangbro.

barri gotic

Du kan læse mere om muligheder for spændende studierejser på www.studentguiden.dk/studierejser.

Kommentarer

  • Seneste artikler

    • Tjen penge hjemmefra, så du kan komme væk hjemmefra28. juni 2021
    • 7 gode råd til dig, der rejser alene med dit barn26. februar 2021
    • Vandreture og trekkingturePrøv kræfter med en vandre- eller trekkingtur20. januar 2021
    • Person med rød paraply i regnvejr3 ting du kan lave på Vestegnen på en regnvejrsdag20. august 2020
    • Find ud af hvilken solcreme der er bedst i testDerfor skal du bruge solcreme hver dag30. juli 2020
    • Arbejd hjemmefra i udlandetFå råd til den rejse du ønsker24. juni 2020
    • Find de bedste spisesteder på Nørrebro5 spisesteder på Nørrebro du skal kende2. juni 2020
    • Der er mange gode steder at shoppe i Aalborg3 steder du skal shoppe i Aalborg22. oktober 2019
    • Hvis du skal på shoppingtur i Århus, er shoppingcentret CityVest et besøg værdHer finder du de populære shoppinggader i Aarhus21. oktober 2019
    • Packraft i Norge er en god måde at udfordre sig selv påPrøv noget nyt med packrafting i Norge26. juli 2019
  • Find os på Facebook

© Copyright 2014 - JustArrived.dk